lollo_testar skrev:har någon i familjen billgren asperger... såg elsa på stan och hon har en jäkla stirrblick något som kan tyda på asperger samt att hon hellre tar det de lugnt?

geocache skrev:

lollo_testar skrev:har någon i familjen billgren asperger... såg elsa på stan och hon har en jäkla stirrblick något som kan tyda på asperger samt att hon hellre tar det de lugnt?

Och vilka är familjen Billgren?? Vem är Elsa Billgren? Hon? => http://sv.wikipedia.org/wiki/Elsa_Billgren

barracuber skrev:

geocache skrev:

lollo_testar skrev:har någon i familjen billgren asperger... såg elsa på stan och hon har en jäkla stirrblick något som kan tyda på asperger samt att hon hellre tar det de lugnt?

Och vilka är familjen Billgren?? Vem är Elsa Billgren? Hon? => http://sv.wikipedia.org/wiki/Elsa_Billgren

Jag läste en intervju med Helena som är mamman och hon verkade så extremt utåtriktad att jag tänkte "hon kan inte ha asperger". Ernst har jag ingen uppfattning om.

KrigarSjäl skrev:Är det något jag inte förstår är det varför folk envisas med att kultförklara den här mördaren och dårpippin Manson.
Man talar om honom som om han vore ngn stjärna från beatnikeran eller ngn rockstjärna. Sorry folks, det här är inte Jack Kerouac.
Det här är en extremt grov brottsling som har flera liv på sitt samvete.

Så: varför denna idoldyrkan och kultförklaring?

V. besad en sjælden Skarpsindighed og Klarhed i Tanken, men tillige en overordentlig stærk Selvkritik, Mangel paa Tillid til egen Dygtighed og Ulyst til enhver offentlig Fremtræden, hvorimod han gjærne udtalte sig i Breve. Han har overhovedet intet offentliggjort uden som Følge af et Tryk ude fra. Efter Fremkomsten af de ovennævnte to Afhandlinger har han fra Tiden i Halle kun leveret nogle ham aftvungne Smaating, mest Anmeldelser, hvori han dog har nedlagt vigtige Resultater af sine Granskninger, – efter Tilbagekomsten til Kjøbenhavn næsten intet. I en Række Aar var han her optagen af experimentelle Undersøgelser over Sproglyds Svingningskurver, men var ikke at bevæge til at offentliggjøre noget herom.

Karl Verner skrev:Jeg er ugift og barnløs.

Karl Verner skrev:Kunde min natur tillade mig en noget friere optræden, så vilde jeg udentvivl i løbet af et par år være professor ved et eller andet universitet …

desuden troede han sig ikke i besiddelse af de egenskaber, der kræves af en mand i en ledende stilling. Han var kejtet i omgang og vilde ikke kunne indvirke bestemmende på sine underordnede.

Karl Verner skrev:Men jeg er kun sprogmand: for den literærhist. side har jeg aldrig interesseret mig og mine kundskaber heri indskrænker sig til det, jeg erhvervede mig ved examenslæsning, og det var ikke synderligt.

Han var en udpræget ungkarlenatur uden sands for hygge. I hans værelser var alt anbragt på bedste beskup uden hensyn til orden og skönhed. Han vedblev som professor at indtage sine måltider på 2. og 3. klassens restaurationer, ligesom han havde gjort som student. I den forstand vedblev han at være student hele sit liv igennem, trods alle titelforhöjelser, således som han ønsker det i ét af sine breve fra Petersborg.

Han kunde ikke optræde direkte afvisende og lige så ringe ævne havde han til at indvirke bestemmende på andre mennesker. Han egende sig derfor ikke for ledende stillinger. Han vidste det og holdt sig tilbage (s. s. IL). Han er for beskeden og tilbageholden til at egne sig til offentlig optræden. Det ved han også godt og er derfor meget betænkelig ved at søge docentposten herhjemme. Og da han endelig må til det som docent, affinder han sig dermed efter bedste ævne. Hans afsky for alt, hvad der var officielt, var næsten sygelig udviklet. Han er henrykt, da det to gange lykkes ham at tage til Berlin for at göre visit hos sin overordnede i ministeriet uden at træffe ham. En tysk professor kom engang og vilde hilse på ham, da han stod og malede sit hus. På professorens spörsmål, om den berömte Karl Verner var hjemme, svarede malersvenden belevent på tysk, at professoren desværre ikke var hjemme, og malede fornöjet videre.

Verner var i det hele en retliniet personlighed. Han var det ganske instinktmæssigt. Enhver tragten efter at udvikle sin personlighed og udforme sin karakter lå ham fjærn. Han gik sine egne veje i det daglige liv som i sin videnskab.

I et brev ytrer Karl Verner lejlighedsvis: "Jeg har tilböje-lighed til at nyde, men utilböjelighed til at yde". Hans nydelser var imidlertid ikke de almindelige, af æsthetisk art var de mindst af alt: poesi og kunst øvede ingen tiltrækning på ham (i hans bogsamling fandtes der knap en eneste skönlitterær bog); hans skrifter viser, at han havde et fint musikalsk øre, han kunde også selv spille; men i de senere år lagde han musiken helt på hylden, og at overvære en koncert eller opførelsen af en opera faldt ham aldrig ind; han havde et åbent öje for naturens ejendommeligheder, og i breve giver han f. ex. et anskueligt billede af naturen i Finland, men nogen varm følelse for naturskönheder havde han ikke. Han var ganske vist meget trofast i sit venskab, men virkelig kærlighed har han aldrig følt; han levede og døde som pebersvend.

[...]

Men hvorfor ydede denne mand, der var så rig på idéer og så klar i sin tanke, da så mærkværdig lidt? Svaret bör sikkert søges i ejendommeligheder ved hans karakter. Et af de mest fremtrædende karaktertræk hos ham var hans totale mangel på forfængelighed. Ikke alene gjorde han aldrig forsøg på at tilrane sig nogen hæder, der ikke fuldt ud tilkom ham, men end ikke den ære, som han mest uomtvistelig kunde göre krav på, brød han sig om. Sit ridderkors har han vist aldrig båret; sine måltider yndede han at indtage på beværtninger, hvor stamgæsterne i øvrigt var studenter eller småborgere, med hvem han passiarede på en kammeratlig måde; på universitetet talte han aldrig fra kathe-dret — det var ham for "höjtideligt" — men satte sig mellem sine tilhørere. Som følge af hele sin beskedne ydre fremtræden blev han ofte taget for noget andet, end han var: i Karthaus, hvor han for at lære det kasjubiske sprog holdt til med bønderne på kroen, blev han anholdt, idet den stedlige øvrighed mistænkte ham for at være enten spion eller bortrömt forbryder; da han første gang vilde besøge Mullenhoff, var han nær bleven vist bort, idet man antog ham for en tigger.

slackern skrev:Har någon tagit upp Adolf Hitler?

Zombie skrev:

slackern skrev:Har någon tagit upp Adolf Hitler?

Gissa tre gånger.

Ett litet urval:
hitler-sjalvupptagen-snarare-an-sjalvforsjunken-t10471.html
artikel-hade-adolf-hitler-aspergers-syndrom-t9667.html
nya-biografier-t5431.html

Heather Kuzmich (också i urval):
aspie-i-top-model-t4599.html
amerikansk-toppmodell-ocksa-sannolikt-as-t3587.html

Zombie skrev:

slackern skrev:Har någon tagit upp Adolf Hitler?

Gissa tre gånger.

Ett litet urval:
hitler-sjalvupptagen-snarare-an-sjalvforsjunken-t10471.html
artikel-hade-adolf-hitler-aspergers-syndrom-t9667.html
nya-biografier-t5431.html

Heather Kuzmich (också i urval):
aspie-i-top-model-t4599.html
amerikansk-toppmodell-ocksa-sannolikt-as-t3587.html

LordNelson skrev:Ja, men Michel Jackson och Elvis hade väl inte diagnos?

Neko-chan skrev:

LordNelson skrev:Ja, men Michel Jackson och Elvis hade väl inte diagnos?

Stog på wikipedia iallafall

Angelic Fruitcake skrev:Denna vackra flicka ser jag gärna som förebild:

regnif skrev:Undrar vad den där Courtney Love har? Har hört att det inte är mani/bipolär...vet att hon haft drogproblem. Undrat ändå ett tag vad det kan vara. Kanske inte just AS, men nå autistdrag?